Quantcast
Channel: timian – Hjemme hos Xenia
Viewing all articles
Browse latest Browse all 29

Andesteg med brunkartofler, rødkål, grønkålssalat med æble og granatæblekerner samt andesauce

$
0
0

Som nævnt, bestod den sidste del af adventshyggen i søndags af en andesteg med hele moletjavsen. Egentlig havde jeg bare tænkt at lave det til min mor, min bror og mig selv, men i sidste øjeblik inviterede vi alligevel min morbror, min kusine og min fætter – min tante skulle arbejde. Men så rakte anden heller ikke til rester, hvilket på den ene side er lidt ærgerligt, men på den anden side bliver det opvejet af at det var ret hyggeligt :D

Faktisk var det kun anden gang jeg forsøgte mig med andesteg, brunkartofler og skysauce – første gang, hvor jeg har gjort det helt alene. Så i betragtning af det, syntes jeg, det var fantastisk. Og det syntes jeg faktisk under alle omstændigheder :)

Opskriften på anden, brunkartofler og sauce er fra Magasinet Mad! 10/11. Inspirationen til grønkålssalaten har jeg fundet her – dog forenklede jeg den en del. Rødkålen er fra glas og chipsene fra pose ;)

 

Andesteg med æbler, svesker og hasselnødder

4-6 personer

* 1 and på 3 kg

* groft salt

* 2 æbler (jeg brugte cox orange, som anbefalet)

* 100 g svesker uden sten

* 100 g hasselnødder

* bladene fra 4 kviste rosmarin

 

Forvarm ovnen til 160º varmluft. Tag indmaden ud af anden og gem den til saucen. Fjern fedtet ved gumpen og gnid herefter anden godt med salt både indvendigt og udvendigt.

Fjern kernehusene fra æblerne og skær dem i både. Bland med grofthakkede nødder, svesker og hakket rosmarin. Fyld det i anden og luk til med en kødnål eller lignende.

Læg anden med brystet nedad på en rist over en bradepande og  og steg i ovnen i 1 time. Vend den herefter, så brystet vender opad. Hæld andefedtet fra bradepanden over i en skål, hæld lidt af det over anden og hæld 2 dl vand i bradepanden. Steg yderligere i 1 time og 30 minutter. 

Når anden er færdig, parteres den og serveres med fyldet ved siden af.
(Denne del skulle jeg have lidt hjælp til – er der nogen, der har en fantastisk guide til partering af fjerkræ? Jeg kan simpelthen ikke få taget på det…!)

 

Andesauce med portvin

4-6 personer

* 25 g smør

* indmad fra anden (hjerte, kråse, lever)

* 1 lille bundt timian

* 1 fed hvidløg

* 1 æble

* 1 dl portvin

* 2 spsk hvidvinseddike

* 8 dl andefond (køb gerne en færdig fond og bland op som angivet på pakken – den må gerne være lidt stærk)

* 8 spsk andesky (fra bradepanden)

* 4 spsk majsstivelse

* 8 spsk vand

* salt og peber

 

Smelt smørret i en gryde, og brun indmaden fra anden heri sammen med timian og hvidløg i skiver i ca. 5 minutter. Skær i mellemtiden æblet i grove stykker, og lad dem brune med i gryden.

Tilsæt portvin og eddike og lad det koge ind til ca. halvdelen. Tilsæt andefond og lad saucen simre i min. 30 minutter – gerne længere, hvis der alligevel er god tid.

Si nu saucen over i en ren gryde, og kog den yderligere ind med andeskyen i 10 minutters tid.

Rør majsstivelse op i vand og hæld det i saucen. Pisk godt, lad saucen koge ind til den rette konsistens – juster med ekstra vand eller jævning – og smag til med salt, peber og evt. lidt ekstra fond.

 

Brunkartofler

6 personer

* 1,5 kg små kartofler til bruning + salt til kogning

* 9 spsk sukker

* 40 g smør

 

Kog kartofler i rigeligt saltet vand i ca. 15 minutter. Lad dem køle af og pil dem herefter. Når de skal laves, er det en god ide lige at dække dem med lidt koldt vand, mens sukkeret klargøres.

Smelt sukkeret langsomt på en pande – undlad at røre i det, før det er smeltet og lysebrunt. Tilsæt smørret i klatter, lad det bruse op, og hæld kartoflerne (uden vand) på. Vend forsigtigt rundt i dem, indtil de er gennemvarme og flot brune.

 

Grønkålssalat med æble og granatæblekerner

6 personer

* 2/3 pose grønkål fra supermarkedet (jeg ved ærligt talt ikke hvor meget der var i)

* 1 håndfuld persille

* 2 røde æbler

* 1 granatæble

* 3 spsk balsamico

* 2 spsk rapsolie

 

Pil kålen af ribbene/stilken og hak fint i foodprocessor sammen med persille. Læg i et pænt fad.

Skær æbler i tern på ca. 1×1 cm. Bank kernerne ud af granatæblet og bland de fleste med grønkål og æbler.

Hæld balsamico og olie over og pynt med de resterende granatæblekerner.

 

Rødkål og chips

6 personer

* 1 glas rødkål

* 1 pose franske kartofler

 

Hæld rødkål fra glasset i en skål og lun i mikrobølgeovnen. Hæld chipsene fra posen i en skål :D

Server!


Viewing all articles
Browse latest Browse all 29

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine